Book "Miss Mias Hula Hop Show" for børn
Få publikum bragt i svingninger!
Det bliver én STOR fælles hula hop-FEST, når Miss Mia fra scenen underviser børn og evt. voksne i de sjoveste hula hop-tricks og løjer! ALLE kan nemlig være med! - Det handler blot om den rigtige størrelse ring og de rette udfordringer! Alt dette hjælper Miss Mia med, alt imens vi udfolder os til sjov musik fra primært 50'erne og 60'erne. For hvem vil ikke gerne lære at lave seje tricks som "ufo'er", "glimmerflimmer" og måske "pizza-kastet" ?! Eller hvordan du kan bygge en hule eller et tårn ud af hula hop-ringe?
Med mere end 13 års show-erfaring fra både ind - og udland (bla. Las Vegas, Californien og Nashville) vil Miss Mia desuden vise en farvestrålende og imponerende show-performance med op til 10 hula hop-ringe! Både med klassiske cirkus-tricks, men også med nyere, magiske illusions-tricks.
Målgruppe: Anbefales til børn fra 6 år og op, da de bedst, rent motorisk kan lære tricks og hula hop om maven fra denne alder. Mindre børn er selvfølgelig velkomne.
Kræver: God plads. Helst minimum 2-3 kvadratmeter pr barn. Kan foregå indendørs såvel som udendørs. Ved mange deltagere, er det mest optimalt med et lydanlæg, hvor der kan sluttes musik og headset-mikrofon til.
Pris: Send en email til info@missmiashulahoop.com og oplys hvor, hvornår og hvor mange der skal kunne deltage, så vil du få et hurtigt svar med den eksakte pris.