Styr på bolden! Og med musik til. Her kan du læse lidt om hvad der ryger på grammofonen hjemme i HulaHopBorgen

I disse dage er det højsæson for shows til firmafester - og så skal min bold (som min lillebror så fint kalder min frisure) helst være helt rund og ku' holde til lidt af hvert! Det kræver en del hårspray, curlere, tid og noget smadder-musik! 

Når jeg optræder er det som regel til musik fra 1950'erne og 60'erne (hvis ikke jeg optræder til surfbandet The Tremolo Beer Gut) - men når jeg fjolrer rundt derhjemme i privaten, eller træner for mig selv, så hører jeg mest metal. Og det har jeg egentlig altid gjort. Det er ligesom med min garderobe - den fornyer sig heller ikke selvom tiderne og moderne skifter. Det jeg kunne lide for 10 år siden eller endnu længere tilbage er jeg stadig vild med! F.eks. et band som TOOL. Mit yndlingsband! Derfor hoppede jeg også meget højt i vejret (og ringede lillebror op samtidig med at han ringede til mig), da jeg fandt ud af at de kommer og spiller på metalfestivalen Copenhell nu til sommer!

Jeg har lavet to lister nedenfor. Den ene med nogle af mine favoritter lige nu (mix af metal, rock, country mfl genrer.) og den anden med 50'er/60'er/rockabilly- og sjov musik (sange jeg ofte performer til).

Retro-listen:

- "Kondisangen" Gustav Winckler (Bedste sports-sang i verden! Bruger den i alle mine 'hulahop-med' shows for børn og voksne. Havde den også med i mit show i Californien og oversatte teksten for det hula hop'ende amerikanske publikum)

"Rock-A-Hula-Baby" Elvis Presley (Denne sang har jeg nok optrådt til flest gange. Den er skøn!)

"Once More" Bill Forbes (Har jeg vidst optrådt næst-flest gange til)

"A Boy like Me, A Girl Like You"& "Move Move Move" & "So Real" & I Saw the Whole Thing"  Lance Lipinsky and the Lovers (Hvis vi har en nulevende Elvis idag, så er det uden tvivl ham. Han er super sej og har et herligt storslået show med mange musikere, korsangerinder og masser af glimmer. Har været heldig at møde ham flere gange i Las Vegas og i Californien.)  

- "Bim Bam Boom" The Eldorados

"Wipeout" The Ventures

- "Hula Hoop Song" Klassiker der er oversat til næsten alle sprog i verden! Den skal man kende som hulahopper!

- "The Hula Hoop Song" (danske version) Melody Mixers 1958-59 Den danske version er sjov og handler om at før var det rock n' roll - men nu er det hula hop, der har taget over! 

- "C'mon Everybody" & "Roustabout" Elvis Presley (Generelt bruger jeg meget Elvis på mine PinUpFit-trænings-hold.)

- "I Only Have Eyes for You" The Flamingos

- "Regnvejr" Grethe Ingmann (Har den på plade og den ryger tit på grammofonen)

- "Det Sa' Præsten Ingenting Om" Grethe og Jørgen Ingmann (Herlig sjov tekst og med væsentlige råd i forhold til at få parforholdet til at lykkes. Om at bære over med hinandens dårlige vaner og spøjse særheder. At elske på trods af et hus fuldt af rod med mærkelige hatte, snorken, skæren tænder, glemsomhed og spillen' musik på skæve tidspunkter) 

- "Hvis en Pige Si'r Nej" Grethe Ingmann. En fin sang om at godtage og acceptere et nej. Desværre aktuelt i disse lidt kliche-lydende MeToo-tider. Det ville være rart hvis vi levede i en verden, hvor man som kvinde ikke følte det var nødvendigt at træne kampsport, som jeg selv gør flere gange om ugen. Dog mest i forhold til at færdes i udlandet. Synes kampsport er sjovt og givende på mange måder, men alligevel. Skriver mere om min træning i et kommende indlæg.  

- "Lucia Y El Sexo" Alberto Iglesias

- "Salami" Gustav Winckler (Når det nærmer sig frokost-tid! Madder' er et hit og jeg spiser mange af dem. Især på en dag med 3-5 timers træning.) 

 

Favorit-listen (og ikke kun de nævnte numre, men artisternes musik generelt)

- "The Patient" & "Ænima" TOOL ( Især de to albums Ænima (1996) og Lateralus (2001). Men hør' det hele.. Tool er ikke på Spotify, så man skal enten have gang i cd'erne, evt. ind i computer og ud igen på noget transportabelt (eller måske du går rundt med discman!) eller finde dem på youtube.)

- "Holy Mountain" SLEEP (Var engang alene til koncert med dem kl 3 om natten på Roskilde Festival og det var absolut en af de bedste koncert-oplevelser)

- "Horse Head" 16 Horsepower

- "Utopia" King Woman

- "Navigator" Dopelord 

- "Lonely and Strange" Uncle Acid & The Deadbeats

- "Reflection of the Television" The Twilight Sad,  Forget The Night Ahead (rødt album)

- "A Quiet Life" Blixa Bargeld, Teho Teardo

- "Remember Jemez Red" The Tremolo Beer Gut (Optræder sammen med bandet i ny og næ, senest på Bali Hai (USA) og denne her dukker jeg altid op i. Elsker den! Og er jo generelt vild med bandet og deres musik!) 

- "Stoli Chaser" & "Ol' Stam Bull" & "Junkie Tools"  The Tremolo Beer Gut 

 Og ellers "Spil noet' med Slayer!!" :D    - Er jo fra det mørke Jylland!

- eller Mastodon, Machine Head, Motörhead, Earth, SunnO, Vista Chino, Kyuss, Mike Patton-projekter, Igorrr, Wovenhand, Swans, Dirt Forge, Ordos, Chimaira og osse' Slipknot! (Dem kan jeg ikke rigtigt vokse fra :-) 

 

Og hvad kommer der så i håret? 

- Elnett! Masser! 

- Carmencurlere