Godmorgen!

Elsker morgener! En ny dag fuld af muligheder, - men det er også det tidspunkt i min hverdag, hvor der er mest fred og ro. Er stort set aldrig hjemme om eftermiddagen/ aftenen og da slet ikke i weekenderne, så om morgenen er der, hvor der er god tid til at drikke te og tænke en masse tanker. Eller gribe en stor fjerboa og få sat fut i dagen med det samme! Har et stort dansespejl i stuen, som jeg også bruger til at øve hula hop-tricks foran. 

Når jeg har drukket 3-4 kopper te og spist en ordentlig omgang morgenmad (Her gør jeg gerne en masse ud af det, da jeg sjældent har tid til at gøre noget særligt ud af aftensmaden) - hopper jeg som de fleste til computeren og taster løs. Svarer emails, fikser show-kontrakter, korrespondancer med personlig trænings-klienter/hold-deltagere, webshop-arbejde og div hula hop-relaterede projekter. Indimellem holder jeg en trænings-pause og tager hen og træner på nye show-tricks. Er igang med at arbejde på nogle nye shows og kostumer - som jeg glæder mig meget til at komme ud og optræde med fra næste måned. Skal optræde til en del firmaevents, festivaller og private arrangementer. Håber vi ses i løbet af foråret/sommeren!

Kram Jeres kære (hvis I står op med sådan nogle) og hav' en pragtfuld dag! 

KH Miss Mia

Foto: Lady Lush Photography v. Anja Jargil